Den lille teoribog​

​​Færdselslovens grundregler

​Færdselsloven gælder alle steder, med mindre et hegn afgrænser (eks. en ræcerbane eller kravlegård og køreteknisk anlæg).

​Færdselsloven gælder derfor også på mark- og skovveje som ikke er indhegnet, og på stranden.

Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så der ikke opstår fare eller forvoldes ulempe for- eller skade på andre, og sådan at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres.

Der skal også vises hensyn over for dem, der bor eller opholder sig ved vejen.

Særligt hensyn skal vises over for børn, skolepatruljer, ældre mennesker og handicappede.

- Passagerer og gods:

B kørekort giver ret til at føre køretøj

  • med vægt op til 3.500 kg,,
  • med længde op til 12 m.,
  • med højde op til 4 m.,
  • med bredde op til 2,55 m. og
  • med højest 8 passagerer.

Der må være så mange passagerer i bilen som der er sæder og sikkerhedsseler til.

Passagerer skal sidde komfortabelt og må ikke forstyrre fører eller hinanden.

Tungt godt inde i bilen må ikke kunne bevæge sig ved nedbremsning.

​Dyr skal sidde i sele på sædet eller sidde på gulvet.

Udvendigt gods skal være forsvarligt fastspændt (i særdeleshed ved kørsel med åben trailer).

Udvendigt gods må rage ud over bilens forende eller bagende, men er det mere end 1 m længere skal det markeres med et klæde, tom indkøbspose el.l.

Udvendigt gods må rage ud over bilens sider, men aldrig mere end 15 cm og aldrig mere end maks. op til 2,55 m.

Farligt gods må ikke transporteres på steder hvor tavlen C23.3 vises (eks. fyrværkeri), som er opstillet på specielle veje og ved tunneller.

- Påhæng/ trailer:

B kørekort giver normalt ret til at trække påhæng på 750 kg, men der er flere forhold der kan gøre sig gældende så det anbefales at checke på dette link ved FDM der regner det ud for dig: FDM Påhængs udregner

Læs mere om dine forpligtelser her: Trailer

Hastighed

Kørehastigheden skal altid afpasses efter forholdene og egne køreevner med særligt hensyn til egen og andres sikkerhed.Man må heller ikke uden grund køre med overdreven lav hastighed, hvis man derved hindrer den normale hastighed for stedet, sådan at man er årsag til kødannelse eller gentagne overhalinger.

Kørehastigheden må ikke overstige:

I tættere bebygget område (byskilt): 50 km/t.

Uden for tættere bebygget område: 80 km/t.

På motorveje: 130 km/t.

På motortrafikveje: 80 km/t. (nogle gange hævet til 90 med tavle)

Uanset de generelle hastighedsgrænser, kan man lokalt møde færdselstavler, der angiver en højere eller lavere hastighedsgrænse, og så er det dén der gælder, indtil den ophæves, enten med tavle eller efter krydsende vej.

På større veje i byzone kan det forekomme at der er skiltet med 60 eller 70 km/t (dette gælder dog ikke for køretøjer over 3.500 kg.).​​

​Overhaling

Overhaling skal altid ske så hurtigt som muligt til venstre, medmindre det drejer sig om overhaling af et køretøj der er ved at svinge til venstre, eller tydeligt forbereder et sving mod venstre med aktiveret venstre blinklys. I sådant tilfælde skal overhaling ske til højre, hvis der er plads, men må ikke ske hen over cykelsti.
Kørende der vil overhale, skal sikre sig, at dette kan ske uden fare og ulempe.

Det er forbudt at overhale i vejkryds, medmindre:

  • ​Krydset er reguleret af lys eller politi, med flere baner i samme retning.
  • ​Den krydsende færdsel har ubetinget vigepligt.
  • ​Man overhaler til højre forbi et køretøj der svinger til venstre og sidevejen har Ubetinget vigepligt.

Overhaling er forbudt:

  • ​Hvor tavle, C51, om overhaling angiver det (ofte ved kryds, som automatisk ophæves efter krydset er passeret, mm. tavlen gentages efter kryds).
  • ​Hvor vejens bredde ikke tillader det.
  • ​Hvor man krydser hen over spærrelinje.
  • Foran eller hen over en jernbaneoverkørsel.
  • ​Foran eller på uoverskuelig bakke eller vejsving, medmindre der er 2 vognbaner i færdselsretningen, hvor modkørende færdsel ikke​ må komme (cykler og knallert 30 må dog overhales disse steder, hvis det kan ske uden fare).
  • Foran eller på fodgængerfelt, medmindre man har fuldt udsyn over feltet.​

I forbindelse med at et andet køretøj overhaler en, skal man trække til højre på kørebanen, og det er her forbudt at hæve hastigheden.

-Fejl i overhalingsmanøvrer giver risiko for bøde og klip samt frakendelse af kørekortet.

Fri passage

Man skal holde tilbage/ vige, eller på anden måde give plads:

  • For grupper af børn, der er under opsyn af en leder.
  • ​For forsvarets og civilforsvarets kolonne kørsler.
  • ​For ligtog (også i lyskryds hvor dele af ligtoget kører over for rødt, og du har grønt).
  • ​For andre organiserede gående eller ridende optog, såsom parader eller demonstrationer.
  • ​For udrykningskøretøjer der signalerer at de er under udrykning.

​-Fejl i disse manøvrer giver risiko for bøde.​

Pligt til at vige/ holde tilbage:

Ved fodgængerfelt: Kørende har pligt til at holde tilbage for gående der befinder sig i, eller er på vej ud i et fodgængerfelt.

Ved busstoppested: Kørende har pligt til at holde tilbage for busser ved busstoppested, der giver tegn til igangsætning med blinklys til venstre.

-Fejl i disse manøvrer giver risiko for bøde og klip eller frakendelse af kørekortet.

Igangsætning, vending og bakning:

Kørende skal før igangsætning fra kanten af vejen sikre sig, at manøvren kan udføres uden fare eller ulempe.

Det samme gælder når den kørende vil standse, eller hurtigt nedsætter hastigheden.

Vending og bakning må kun foretages, når det kan ske uden at være til fare eller ulempe for andre. Vending skal altid ske forlæns til venstre, medmindre det ikke er muligt.

Før disse manøvrer skal der foretages grundig orientering efterfulgt af tegngivning med blinklys, til den side man vil bevæge sig.
Ved havari på alm. vej skal advarselstrekant opsættes 50m før køretøjet, og havariblink aktiveres.

-Fejl i disse manøvrer giver risiko for bøde og frakendelse af kørekortet.​

Vigepligter

Vigepligt vil sige, at man skal holde tilbage for kørende færdsel.

Der er enten »Ubetinget vigepligt« eller »Højre vigepligt«.

-Fejl i disse manøvrer giver risiko for bøde og klip eller frakendelse af kørekortet.

Ubetinget vigepligt

Dette vil sige, at man skal holde tilbage for al kørende trafik fra både højre og venstre side.

Man har ubetinget vigepligt:

  • Ved tavlen "trekant på spids", B11.
  • ​Ved vigelinjer (populært kaldet hajtænder).
  • ​Hvor tavlen STOP er opsat, B13.
  • ​Ved udkørsel fra parkeringsplads.
  • ​Ved udkørsel fra ejendom eller grundstykke.
  • ​Ved udkørsel fra tankstation eller udkørsler fra ejendom eller industri.
  • ​Ved udkørsel fra markvej eller skovsti.
  • ​Ved udkørsel fra Gågade.
  • ​Ved udkørsel fra Opholds- og Legeområde.
  • ​Ved udkørsel over fortov, cykelsti eller rabat.
  • ​Ved udkørsel over en minimalt ændret (hævet) belægning, f.eks. brosten eller fortov mellem to veje.

Højre vigepligt

I praksis betyder højre vigepligt, at du skal holde tilbage for kørende fra højre side, men samtidig se om kørende fra venstre holder tilbage for dig, i særdeleshed ved T-kryds, hvor kørende der skal ligeud ofte ikke opfatter at de har vigepligt..

Du kan se om der er højre vigepligt, hvis krydset ikke er markeret med ubetinget vigepligt (som nævnt under ubetinget vigepligt), som er at belægningen på din vej løber videre ind på sidevejen (samme belægning).

OBS. Der findes kryds, med ens for alle 4 tilkørsler til krydset, forhøjninger/ bump med brosten eller malet overflade placeret midt i krydset uden anden markering. Dette er en ændret belægning, men det er samme ændrede belægning for alle 4 veje = højre vigepligt.

-Fejl i disse manøvrer giver risiko for klip eller frakendelse af kørekortet.​

​Vognbaneskift

Ved vognbaneskift, skal man sikre sig ved orientering i spejle og over skulder, at manøvren kan udføres uden fare eller ulempe for andre.

Vognbaneskift er når man ændrer placering på kørebanen, f.eks. fordi køretøjet skal forbi en parkeret bil, overhale, eller at køretøjet ændrer placering i forbindelse med at vejen indsnævres/ udvides.

Vognbaner er ikke altid afmærkede med striber, og det er derfor nok med en betydelig ændring af køretøjets placering til siden, for at der er tale om vognbaneskift.

Vognbaneskift er at betragte som Ubetinget vigepligt, og den fortolkes på samme måde af Politiet. Tavlerne E16.2.2-3.

-Fejl i disse manøvrer giver risiko for bøde og klip eller frakendelse af kørekortet.

​Sammenfletning

Ved sammenfletning skal de kørende under gensidig hensyntagen tilpasse deres kørsel, herunder eventuelt at ændre hastigheden, give plads, og følge reglen, at bilen længst fremme skal køre først.

Der er sammenfletning når kørende i tilkørselsbane (accelerationsbane (eks. tilkørsel til Motorvej) skal ind i den vognbane, som skal benyttes til den fortsatte kørsel. Her skal biler der allerede kører på vejen aktivt forsøge at hjælpe biler på tilkørselsbanen, evt. ved at nedsætte eller hæve hastigheden, eller hvis muligt at skifte vognbane. Tavlen med “lynlås” B15, og at 3 punkterede linjer stopper.

Sammenfletning er også hvor antallet af vognbaner, der er forbeholdt færdslen i samme retning, formindskes ved et sammenløb af to vognbaner til en vognbane, som sker ved at vognbanelinjer mellem dem stopper.

Man siger populært ”hvor linjer slettes, der skal der flettes”. Tavlerne E16.1.1-7.

-Fejl i disse manøvrer giver risiko for bøde og klip eller frakendelse af kørekortet.

​Placering

Ved ligeud kørsel på brede veje med striber skal man køre ca. midt i vognbanen længst til højre, og kun bruge en eventuel vognbane til venstre for denne til overhaling, eller kørsel forbi holdende. Ved forbi kørsel af modkørende lastbiler, busser og traktorer holdes så langt til højre som muligt i vognbanen, som hensynet til cyklister, knallertkører og eventuelle fodgængere tillader.

På veje uden striber skal man holde så langt til højre på kørebanen, som hensynet til cyklister, knallertkører og eventuelle fodgængere tillader.

Skal man svinge til højre i et kryds, skal man trække så langt til højre mod kørebanens kant som muligt, for dermed lukke af for cyklister.

Ved sving til venstre i et kryds, skal man starte med at trække ud til midten af krydset (måske afmærket med striber) og svinge når der er frit.

Ved sving til venstre på vej, skal man placere sig i længst muligt til venstre i vognbanen.

Ved sving til venstre på en vej med ensrettet færdsel, skal man placere sig længst muligt til venstre af kørebanen.

-Fejl i disse manøvrer giver risiko for bøde.​

Signal- og tegngivning

Er der en fare forude skal man give signal med hornet eller ved at blinke med forlygternes fjernlys.

Tegngivning er også at vise til de andre trafikanter, om ens kommende handling i trafikken.

  • ​Kørende skal give tegn med stoplyset når der bremses (tænder når bremsepedalen berøres).
  • ​Kørende skal give tegn med give med blinklyset i god tid før der svinges ind på en sidevej eller der svinges i et kryds.
  • ​Kørende kan blinke med fjernlyset før overhaling hvis forankørende virker uopmærksom, eller for at fortælle forankørende at man vil overhale.
  • ​Kørende skal give tegn med blinklys til venstre før igangsætning fra kanten af vejen og ved vending.
  • ​Kørende skal give tegn med blinklys til højre før standsning på vej.
  • ​Kørende kan give tegn med blinklys, med ca. 4 blink, før vognbaneskift/ overhaling, eller når det er til nyttig vejledning for den øvrige færdsel (kun på bredde hovedgader i bymæssig bebyggelse).
  • ​Kørende på Motorvej skal give tegn med blinklys, med ca. 4 blink, før indkørsel på motorvejen og ved vognbaneskift/ overhaling.

Ved udrykningskørsel skal der så vidt muligt placeres et hvidt klæde/pose forrest på køretøjet. Det vil også være en god ide at tænde havariblinklyset, og blinke med fjernlyset samt at aktivere hornet ved nærhed af andre trafikanter. Så vidt det er muligt bør 112 informeres før kørslen startes.

-Fejl i disse manøvrer giver risiko for bøde.

Standsning og Parkering

Ved parkering forstås enhver frivillig hensætning af køretøjet over 3 minutter (gælder altså ikke ved havari). Det er ligegyldigt om føreren befinder sig i eller ved køretøjet.

Ved standsning forstås enhver frivillig hensætning af køretøjet som varer 2-3 minutter. Det er ligegyldigt om føreren befinder sig i eller ved køretøjet. Standsning er dog så længe der sker af- eller pålæsning (eks. flyttebil, handikapbil, postbil mm. – måske op til 2 timer). Så længe der er aktivitet er det en standsning.

Standsning er forbudt:

  • På fodgængerfelt, eller inden for en afstand af 5 m. før feltet (tilladt lige efter).
  • ​I vejkryds, eller nærmere end 10 m. fra tværgående trafik i krydset.
  • ​Ud for udkørsel fra cykelsti, eller inden for en afstand af 5 m. inden udkørslen (tilladt lige efter).
  • ​På jernbaneoverkørsel eller inden for en afstand af 5 m. før og efter overkørsel.
  • ​På en sådan måde, at færdselstavle eller signal derved dækkes.
  • ​I en viadukt eller en tunnel (fare pga. lys og kontrastforhold).
  • ​På midterrabat/ spærreflade, helleanlæg og lign. steder.
  • ​I, før og efter et uoverskueligt vejsving.
  • ​På, eller i nærheden af uoverskuelig bakketop.
  • ​På strækning før spærrelinje på vejens midte, hvor afstanden til spærrelinjens begyndelse er mindre end 5 m. (i særdeleshed ved vejkryds).
  • ​Ved siden af spærrelinje på vejens midte, optrukket som gældende for kørselsretningen, hvis afstanden fra køretøjet til spærrelinjen er mindre end 3 m.
  • ​I krybespor.
  • ​På afmærket holdeplads for Taxi/ hyrevogne.
  • ​På Motorveje og Motortrafikveje.
  • ​Hvor der er ubrudt gul kantstensafmærkning i egen kørselsretning.
  • ​På cykelsti (såvel helt som delvist).
  • ​På fortov (såvel helt som delvist).
  • ​Ved busstoppested samt 12 m. før- og efter busstoppestedet. OBS afstanden forlænges ofte med gul kantstensmarkering.
  • ​Hvor tavlen for stopforbud vises i egen kørselsretning, C61.

Det burde være forbudt at standse på bump, med parkeringsloven er før bump blev indført, og loven er ikke blevet tilpasset, hvorfor alm. logisk tankegang bør bruges.

Parkering er forbudt (standsning er tilladt):

  • ​Nærmere end 30 m. fra jernbaneoverkørsel (bade før og efter).
  • ​Ud for ind- og udkørsel, til og fra ejendom, eller i øvrigt på en måde at køretøjets placering vanskeliggør kørsel for andre.
  • ​På kørebanen på hovedveje uden for tættere bebygget område.
  • ​Ved siden af (i anden position) en anden bil, trehjulet cykel, eller motorcykel med sidevogn, som holder ved kørebanens kant.
  • ​Hvis parkeringen hindrer adgangen til andet køretøj hinders (for tæt på),.
  • ​Hvis parkeringen blokerer for andre kørertøjers naturlige kørsel.
  • ​Hvor der er punkteret gul kantstensafmærkning.
  • ​I Zoner med Opholds- og legeområder, udenfor særligt afmærkede pladser, E51.
  • ​Hvor tavlen for parkeringsforbud vises i egen kørselsretning, C62.​​

Det er tilladt at standse og parkere i vejens venstre side:

  • ​På ensrettede veje.
  • ​På mindre befærdede veje såsom villaveje.

-Fejl i disse manøvrer giver risiko for bøde.

​Risikoforhold på vejene:

Kørende skal være særlig opmærksom, når emner/ forhold kan eller vil få betydning for den fortsatte kørsel. Kørende skal analysere det nærmeste emne først. Det er normalt at den kørende skal være opmærksom på flere ting på en gang.

Dog, hvis der ses børn på eller tæt ved kørebanen, så skal opmærksomheden kun rettes mod børnene, også selvom der måtte være et kryds, sving eller andet vigtigt længere fremme.

-Fejl i disse manøvrer giver risiko for bøde.

- Vejens forløb:

Kørende skal være særligt opmærksom og agtpågivende på steder med forringede orienteringsvilkår, på farlige steder, eller at kørende får mindre plads. Den kørende skal på sådanne steder oftest reagere ved sænke hastigheden, og være parat til at standse.

Det er ved kørsel:

  • Op af en bakke.
  • ​Før/ igennem sving/ kurve.
  • ​Før/ igennem rundkørsel.
  • ​Før/ over alle typer vejkryds.
  • ​Før/ over jernbane.
  • ​I forbindelse med smal vej og vejindsnævring.

- Vejens brug:

Kørende skal være særligt opmærksom og agtpågivende hvis vejen bruges af andre end kørende trafik, altså fodgængere eller ridende. Den kørende skal på sådanne steder reagere ved sænke hastigheden, og være parat til standse hurtigt.

Det er ved kørsel:

  • ​På gader med mange butikker.
  • ​På Parkeringspladser og gader med mange parkerede biler.
  • ​På gader med skoler eller børne-institutioner.
  • ​Ved et sportscenter eller en sportsplads m.v.
  • ​Hvor der er advarselstavler om børn,bus og tog.
  • ​Alle andre steder hvor svage trafikanter kan komme tæt på kørende trafik, såsom bus- og togstationer.

- Vejens omgivelser:

Kørende skal være særlig opmærksom på forhold fra omgivelserne der kan udgøre risikoforhold, der enten gør kørslen sværere eller farligere. Den kørende skal på sådanne steder reagere ved sænke hastigheden, og være parat til standse hurtigt, på disse steder:

  • Træer/ skov om vinteren, som laver skygge og holder på kulde, og derved giver risiko for glat kørebane sammenlignet med vejen uden træer/ skov.
  • ​Træer/ skov om efteråret, som taber blade på kørebanen, som kan være smattede, og giver derved risiko for glat kørebane, især når der er vådt føre.
  • ​Områder med vand om vinteren (sø, å, bæk og hav), hvor der afgives meget vand til luften, som falder på kørebanen og gør denne våd, og giver derved risiko for glat kørebane, evt. som usynlig sort is.
  • ​Om foråret og efteråret hvor der ligger jord på vejen, som er kommet på vejen fra kørsel med traktor fra mark til vej. Denne jord/ mudder giver derved risiko for glat kørebane
  • ​Broer og tunneller om vinteren, hvor der er forhøjet risiko for glat kørebane.
  • ​Skove hele året, som er steder med forhøjet risiko for dyr på vejen.
  • ​Villaveje med hække der skaber dårlige oversigtsforhold.
  • ​På gader med butikker, hvor parkerede biler skaber dårlige oversigtsforhold.
  • ​På veje med tæt trafik i byer, hvor der er risiko for, at såvel cykler som fodgængere kommer på kørebanen.

- Vejens udstyr:

Kørende skal være særligt opmærksom på forhold ved vejen, der gør det nødvendigt at være ekstra agtpågivende, overfor andre trafikkanter, især på gående og cyklister.

  • ​Når der går fodgængere på vejen (fortov mangler).
  • ​Når fodgængere krydser vejen på steder uden fodgængerfelt (manglende forvarsling med tavle og striber gør, at dette vil virke overraskende).
  • ​Når der er cykler på vejen (cykelsti mangler).
  • ​Når der kommer modkørende på en smal vej.
  • ​Når kørebanen mangler striber (korrekt placering vanskeliggøres).
  • ​Når kørebanen i byer i mørke mangler vejbelysning, og der er svage trafikanter på vejen.​

- Vejens tilstand/ nedsat vejgreb:

Kørende skal være særlig opmærksom på forskellen mellem tør asfalt og forhold der gør vejen glat. Den kørende skal på sådanne steder oftest reagere ved sænke hastigheden, og føre bilen forsigtigt for at undgå udskridninger.

​Når vejen er våd.

  • ​Når der sne på vejen.
  • ​Når der er is på vejen (OBS pas på når temperaturen går under 4 grader plus).
  • ​Brosten, især hvis de er våde.
  • ​Huller i vejen.
  • ​Når vejen er lavet af grus.
  • ​Når der er jord/ mudder på vejen.
  • ​Når der er visne blade på vejen, især hvis de er våde.​

- Vejens Klasse:

Der er her tale om veje med egne tavler, regler eller køremåder.

Der er tale om zoner, sådan at tavler der viser en af disse zoner, starter med tavle ”Zone begynder” og afsluttes med ”Zone slutter”.

Hvor disse zonetavler er opsat, er visse af færdselslovens grundregler ændret på punkter omkring:

  • ​Standsning og parkering.
  • ​Vigepligter.
  • ​At hjælpe fremkommeligheden for andre trafikanter.
  • ​Tilladt hastighed.

Motorvej, E42 og E44. For zonen gælder:

  • Standsning er forbudt på vejen og i nødspor.
  • ​Fodgængere, cykler, traktorer og begge typer knallerter forbydes adgang.
  • ​Ensrettet færdsel i mindst 2 vognbaner (ved vejarbejde kan der forekomme, at der kun er en vognbane).
  • ​Mindste hastighed er 50 km/t.
  • ​Højeste hastighed er 130 km/t.
  • ​Ved havari skal advarselstrekant placeres 100m bagved køretøjet og havariblink skal aktiveres.
  • ​Ingen vigepligter når der køres på motorvejen (kan dog meget sjældent forekomme ved vejarbejde).
  • ​Blinklys skal anvendes ved vognbaneskift/ overhaling og indkørsel på motorvejen.
  • ​Ved kørsel med trailer/ påhængsvogn skal tavler om overhalingsforbud følges, og kørende med trailer/ påhængsvogn må højest komme til anden vognbane ved overhaling.
  • ​Kørende skal ved til- og frakørsel til motorvej være opmærksom på at dette kan ske ved;
    • ​sammenfletning på accelerationsbane med ”lynlåstavle” B15, som afsluttes med 3 brede striber (98%),
    • ​vognbaneskift med brede stiplede striber (kombineret til og frakørselsbane),
    • ​Ubetinget vigepligt med ”trekant på spidsen” tavle, B11, og hajtænder (meget sjældent, men findes 4 steder ved Kbh. og vejarbejder).

OBS. Kørende kan med fordel holde øje med og reagere på udenlandske køretøjer ved sammenfletning, da eks. tyske biler på disse steder er vandt til at køre efter reglen for vognbaneskift.

Motortrafikvej, E43 og E45. For zonen gælder:

  • Standsning er forbudt.
  • ​Fodgængere, cykler, traktorer og begge typer knallerter forbydes adgang, med mindre tavler tillader det.
  • ​Ingen vigepligter når der køres på motortrafikvejen.
  • ​Trafik fra sideveje reguleres normalt med trafiklys eller frakørsels- og tilkørselsbaner med sammenfletning, men kan også være med Ubetinget vigepligt.

Hovedvej, B16 og B17. For zonen gælder:

  • ​Parkering er forbudt.
  • ​Alle typer trafikanter må færdes på vejen.
  • ​Alle sideveje til hovedveje har Ubetinget vigepligt.

- Vejens Type - Trafiksanerede områder:

Der er her tale om veje med egne tavler, regler eller køremåder.

Der er tale om zoner, sådan at tavler der viser en af disse zoner, starter med tavle ”Zone begynder” og afsluttes med ”Zone slutter”.

Hvor disse zonetavler er opsat, er visse af færdselslovens grundregler ændret på punkter omkring:

  • ​Standsning og parkering.
  • ​Vigepligter.
  • ​At hjælpe fremkommeligheden for andre trafikanter.
  • ​Tilladt hastighed.​

Gågade, E49 og E50. For zonen gælder:

Veje som er forbeholdt fodgængere med forbud for kørsel. Kørsel kan dog tillades på en undertavle. For zonen gælder:

  • ​Hvis kørsel er tilladt skal regler for fodgængerfelt følges i hele zonen. Den kørende skal i zonen være parat til at standse for fodgængere der krydser kørebanen.
  • ​Der skal køres meget langsomt, sådan at man kan nå at standse for fodgængere.
  • ​Parkering må normalt kun ske i båse.
  • ​Det kan forventes at cykler og knallerter må køre modsat ensrettet færdsel.
  • ​Der er normalt Ubetinget vigepligt når zonen forlades.

Område med fartdæmpning – Stillevej, E53 og E54.

Veje som inviterer til høj fart, men pga. fare for svage trafikanter er der lavet restriktioner. Den kørende skal i zonen steder være parat til at standse for svage trafikanter. For zonen gælder:

  • ​Hastighedsgrænse på 20, 25, 30 eller 40 km/t.
  • ​Vejen er udstyret med chikaner som kan være, E16.3.01 til E16.3.34 og E16.4.01 til E16.4.04:
  • ​Vejbump.
  • ​Indsnævring i den ene side.
  • ​Indsnævring i begge sider.
  • ​Kombination af bump og indsnævringer.

Opholds- og legeområde, E51 og E52.

Veje i villaområder med mange børn. Den kørende skal i sådanne zonen være parat til at standse for svage trafikanter. For zonen gælder:

  • Fodgængere må opholde sig- og være på kørebanen til evt. leg.
  • ​Parkering må kun ske i afmærkede båse (kørebanen skal holdes fri til leg).
  • ​Hastighedsgrænse på højest 15 km/t.
  • ​Der er højre vigepligt mm. andet er angivet.
  • ​Ved at forlade zonen er der altid Ubetinget vigepligt.

Denne ”Teoribog” er en populær forkortning af færdselsloven, og der stilles derfor ikke ansvar for fortolkninger/ forståelse af det oplyste på siden.

Målet for denne side er alene at højne forståelse omkring færdselsloven, og hjælp til beståelse af en teoriprøve.​